Begyndelsen.
Min interesse for kunst og kunstnerisk udfoldelse blev vakt i gymnasiet. Først som en flirten og med interesse for den abstrakte kunst, se maleriet fra 1957, signeret Romanus - min bedstefars fornavn! Bagpå står der 2.x. Efter en studentereksamen i 1959 påbegyndtes jurastudiet på Københavns Universitet. Det holdt i 1½ år, hvorpå opstod et mere og mere bevidst alvorligt ønske om at blive en professionel kunstner - hvorfor en tilmelding til en male- og tegneskole på Glyptoteket blev realiseret fra 1962-64. Optagelse i 1964 på Kunstakademiet var et resultat af en målrettet indsats i at registrere den synlige virkeligheds proportioner gennem tegninger af klassiske skulpturer og skitser i naturen. Her ses kultegninger i hel størrelse, malerier fra den ægyptiske samling, udendørs malerier fra bla. Kastellet. Desuden vises en række selvportrætter - af sluttende med et senere maleri (omkr. 1967) med fokus på mor og barn og far.

Kunstakademiet.
Valget ved optagelsen på Kunstakademiet stod mellem de forskellige malerskoler - fra den naturalistiske over den ekspressionistiske til den konstruktive/nonfigurative. Sidstnævnte var repræsenteret af den da nysudnævnte professor, maleren Richard Mortensen, som skulle få en betydende indflydelse på mit kunstneriske virke - på godt og ondt. Den personlige udfordring lå i springet fra den hidtidige synlige iagttagelse til - gradvist - til den frie abstrakte, nonfigurative kunst. Efter nogle år med tilegnelse heraf - så tæt at tilnavnet Little Richard ikke var helt misvisende - fandtes den nonfigurative udtryksform mere som en begrænsning end som en frihed. Der skete jo utrolig mange kunstudtryk og for en ung mand var det svært ikke at lukke øjnene op og suge til sig i en form for naturlig nysgerrighed. Her vise et abstraktionsstudie taget fra Velasquez' Las Meninas. Man kan godt ane kompositionen. Efter det tætte forhold til Mortensen blev det skiftevis en mere blød abstraktion med transparente virkninger samt mere stramme kompositioner inspireret af op-art. Et enkelt maleri kunne være afslutningen på den konkrete periode, hvor sammenstødet mellem det afklarede og det spontane er tydeligt.

Efter Kunstakademiet.
Der var også en verden udenfor og det kunne være svært at få fodfæste og det kunne være meget vanskeligt at slippe de kunstneriske og personlige problemer der var opstået i kølvandet på et brud med Richard Mortensen/Kunstakademiet samt en sideløbende og opslidende skilsmisse. Et dobbeltvalg bestod i at deltage i det kunstneriske liv udenfor ved deltagelse i Gruppe GYRR og dels i at komme bort fra en begrænset kunstnerisk sfære og samtidig erhverve sig kompetence til en frihed fra at være underlagt et personligt ansættelsesforhold som på Kunstakademiet. Fra 1973-76 studerede jeg på Københavns Universitet med afgang i bifag i kunsthistorie.

Gruppe GYRR var særpræget. I modsætning til andre samtidige sammenslutningers sædvanlige "one man shows" - altså separatudstillinger i sammenslutningerne, havde GYRR et samlende tema for hvert års udstilling. Alle deltagere forholdt sig hertil og mange kolleger synes det var en spændetrøje og i modsætning til det frie, uafhængige valg for den enkelte kunstner. Udstillingerne blev hold i Den frie Udstillings lokaler på Oslo Plads og var år efter år åbningsudstilling på efterårssæsonen i bygning. Der var som regel stuvende fuldt og når sommerens sol bagte ned over bygningen var det vanskeligt at holde varmen ud. Af udstillingstemaer kan i flæng nævnes "MAD", "Trefløjet", "Hjemme hos IKEA", og "Fellini" hvoraf ses en fremstilling af en scene fra Casanova - som en skygge ses liget af Aldo Moro i bagagerummet på en Renault 4.

PRO - kunstnersammenslutningen med mange års tilholdssted i Udstillingsbygningen ved Charlottenborg - i dag Charlottenborg Kunsthal. Sammenslutningerne blev med ministeriel velsignelse bogstaveligt talt smidt på porten, men er i skrivende stund måske tilbage i et nyt regi. Sammenslutningerne har i mange år været udsat for en hetz fra kunsthistorikere, kuratorer, kunstnere, presse, m.fl. kulminerende med den besættelsen af Charlottenborg i foråret 2007. Måske - og det kan man håbe vil ske - kan det betyde en fornyelse af sammenslutningernes form og indhold - deres kunstneriske budskab. Fra at komme med hvad som helst til at komme med noget særligt. I den forbindelse har PRO taget initiativ til en særudstilling med navnet og temaet EXILE, som vil finde sted på KunstCentret Silkeborg Bad i 2009.

Jazz.
Sideløbende med billedkunsten udfoldedes et musikalsk udfoldelse med trombone i diverse jazzband. Et de tidlige bands var Jan Knudsens Jazzband som fik engagement i Cap Horn i Nyhavn, og som senere blev til Cap Horn Blowers med bla. Nulle, Sten Vig og Hugo Rasmussen. For at få en tættere sammenhæng mellem kunst og musik var det nærliggende at afbilde musikere, instrumenter, mv. hvorefter det i årenes løb er blevet til en hel del værker. Som det kan ses er der en del billeder herom og med mange af jazzens temaer om såvel den store kærlighed som længslen efter samme, og i visse tilfælde mere direkte: Erotik. Sex. En lidenskabelig kunstner med passion måtte naturligvis i samtidens frie omgang med tabuer også beskæftige sig med seksuelle skildringer. Mange synes de var interessante, få turde dog erhverve sig dem. Særlige er en række små malerier, som har taget udgangspunkt i et ophold i New Orleans - året før Katarina lavede om på det hele.
Briller. En tur til Venedig gav mig ideen til at lave en serie med briller som motiv. Det kunne spejlinger eller strukturen af briller som var helt eller delvist til stede. Dette gav anledning til at arbejde med forskellige indholdsniveauer og fortolkninger. Motiverne i brillerne kunne være de tanker som personen tænkte, eller så, eller som beskueren ville indlægge i en begivenhed som ganske vist var skildret, men som ikke fandt sted i billedet, men udenfor så at sige bag ved beskueren.

Landskaber.
Naturen med dens store vidder har været et tilbagevendende motiv. Måske et udtryk for en længsel efter det store og evige. Ligeledes blev udsigter ved havet en slags landskaber eller "seascapes". Malerier med sejl på havet opstod ved en tilfældighed, da en bekendt skulle have en original gave til sin 50 års fødselsdag. Det affødte en hel serie af marinemalerier. En del er også brudt i formen - bogstaveligt talt som indsnit i billedfeltet - andre følger den sædvanlige rektangulære firkant - andre som et udsnit. Det giver en fornyet billedmæssig spænding i et mere traditionelt tema.
Computerkunst. Der findes kunstnere som holder fast ved en gang erhvervede holdning og udtryk. Der findes andre som er mere nysgerrige og er optændte ved at prøve de nye teknologier. Da computeren blev udbredt skete det som med fotografiets - her var en masse nye billedmæssige muligheder. Det digitale billede kunne anvendes og nye udtryk skabes. Det sidste billede i den sag er vist ikke vist endnu. Det må dog erkendes at den umiddelbare spontane udførelse med traditionelle virkemidler som blyant og farve er noget hurtigere, nemmere, direkte, på de fleste områder. Men kombination af fotos, manipulation, tegning, mv. giver uanede muligheder for udtryk i stor skala og for stor distribution.

Brasilien.
En lang historie. En afgørende forskel på mit alenefarliv i gennem flere år.. Min kone er fra Brasilien. Og ny inspiration. Landet, landskaberne, vandfaldene, menneskene, musikken. Bl.a. er en del af de omtalte computerprints lavet efter motiver fra Brasilien - måske er det farven, måske er det den dynamiske streg. Det ses også i en række landskaber med motiv fra det berømte vandfald Foz de Iguazu. Det er blevet til mange billeder bla. en række parafraser over den hollandske maler Eckhouts værker fra 1600-tallet digitaliseret til det 21. Årh.