Begyndelsen.
Min interesse for kunst og kunstnerisk udfoldelse blev vakt i
gymnasiet. Først som en flirten og med interesse for den
abstrakte kunst, se maleriet fra 1957, signeret Romanus - min
bedstefars fornavn! Bagpå står der 2.x. Efter en
studentereksamen i 1959 påbegyndtes jurastudiet på
Københavns Universitet. Det holdt i 1½ år,
hvorpå opstod et mere og mere bevidst alvorligt ønske
om at blive en professionel kunstner - hvorfor en tilmelding
til en male- og tegneskole på Glyptoteket blev realiseret
fra 1962-64. Optagelse i 1964 på Kunstakademiet var et
resultat af en målrettet indsats i at registrere den synlige
virkeligheds proportioner gennem tegninger af klassiske skulpturer
og skitser i naturen. Her ses kultegninger i hel størrelse,
malerier fra den ægyptiske samling, udendørs malerier
fra bla. Kastellet. Desuden vises en række selvportrætter
- af sluttende med et senere maleri (omkr. 1967) med fokus på
mor og barn og far.
Kunstakademiet.
Valget ved optagelsen på Kunstakademiet stod mellem de
forskellige malerskoler - fra den naturalistiske over den ekspressionistiske
til den konstruktive/nonfigurative. Sidstnævnte var repræsenteret
af den da nysudnævnte professor, maleren Richard Mortensen,
som skulle få en betydende indflydelse på mit kunstneriske
virke - på godt og ondt. Den personlige udfordring lå
i springet fra den hidtidige synlige iagttagelse til - gradvist
- til den frie abstrakte, nonfigurative kunst. Efter nogle år
med tilegnelse heraf - så tæt at tilnavnet Little
Richard ikke var helt misvisende - fandtes den nonfigurative
udtryksform mere som en begrænsning end som en frihed.
Der skete jo utrolig mange kunstudtryk og for en ung mand var
det svært ikke at lukke øjnene op og suge til sig
i en form for naturlig nysgerrighed. Her vise et abstraktionsstudie
taget fra Velasquez' Las Meninas. Man kan godt ane kompositionen.
Efter det tætte forhold til Mortensen blev det skiftevis
en mere blød abstraktion med transparente virkninger samt
mere stramme kompositioner inspireret af op-art. Et enkelt maleri
kunne være afslutningen på den konkrete periode,
hvor sammenstødet mellem det afklarede og det spontane
er tydeligt.
Efter Kunstakademiet.
Der var også en verden udenfor og det kunne være
svært at få fodfæste og det kunne være
meget vanskeligt at slippe de kunstneriske og personlige problemer
der var opstået i kølvandet på et brud med
Richard Mortensen/Kunstakademiet samt en sideløbende og
opslidende skilsmisse. Et dobbeltvalg bestod i at deltage i det
kunstneriske liv udenfor ved deltagelse i Gruppe GYRR og dels
i at komme bort fra en begrænset kunstnerisk sfære
og samtidig erhverve sig kompetence til en frihed fra at være
underlagt et personligt ansættelsesforhold som på
Kunstakademiet. Fra 1973-76 studerede jeg på Københavns
Universitet med afgang i bifag i kunsthistorie.
Gruppe GYRR var særpræget. I modsætning til
andre samtidige sammenslutningers sædvanlige "one
man shows" - altså separatudstillinger i sammenslutningerne,
havde GYRR et samlende tema for hvert års udstilling. Alle
deltagere forholdt sig hertil og mange kolleger synes det var
en spændetrøje og i modsætning til det frie,
uafhængige valg for den enkelte kunstner. Udstillingerne
blev hold i Den frie Udstillings lokaler på Oslo Plads
og var år efter år åbningsudstilling på
efterårssæsonen i bygning. Der var som regel stuvende
fuldt og når sommerens sol bagte ned over bygningen var
det vanskeligt at holde varmen ud. Af udstillingstemaer kan i
flæng nævnes "MAD", "Trefløjet",
"Hjemme hos IKEA", og "Fellini" hvoraf ses
en fremstilling af en scene fra Casanova - som en skygge ses
liget af Aldo Moro i bagagerummet på en Renault 4.
PRO - kunstnersammenslutningen med mange års tilholdssted
i Udstillingsbygningen ved Charlottenborg - i dag Charlottenborg
Kunsthal. Sammenslutningerne blev med ministeriel velsignelse
bogstaveligt talt smidt på porten, men er i skrivende stund
måske tilbage i et nyt regi. Sammenslutningerne har i mange
år været udsat for en hetz fra kunsthistorikere,
kuratorer, kunstnere, presse, m.fl. kulminerende med den besættelsen
af Charlottenborg i foråret 2007. Måske - og det
kan man håbe vil ske - kan det betyde en fornyelse af sammenslutningernes
form og indhold - deres kunstneriske budskab. Fra at komme med
hvad som helst til at komme med noget særligt. I den forbindelse
har PRO taget initiativ til en særudstilling med navnet
og temaet EXILE, som vil finde sted på KunstCentret Silkeborg
Bad i 2009.
Jazz.
Sideløbende med billedkunsten udfoldedes et musikalsk
udfoldelse med trombone i diverse jazzband. Et de tidlige bands
var Jan Knudsens Jazzband som fik engagement i Cap Horn i Nyhavn,
og som senere blev til Cap Horn Blowers med bla. Nulle, Sten
Vig og Hugo Rasmussen. For at få en tættere sammenhæng
mellem kunst og musik var det nærliggende at afbilde musikere,
instrumenter, mv. hvorefter det i årenes løb er
blevet til en hel del værker. Som det kan ses er der en
del billeder herom og med mange af jazzens temaer om såvel
den store kærlighed som længslen efter samme, og
i visse tilfælde mere direkte: Erotik. Sex. En lidenskabelig
kunstner med passion måtte naturligvis i samtidens frie
omgang med tabuer også beskæftige sig med seksuelle
skildringer. Mange synes de var interessante, få turde
dog erhverve sig dem. Særlige er en række små
malerier, som har taget udgangspunkt i et ophold i New Orleans
- året før Katarina lavede om på det hele.
Briller. En tur til Venedig gav mig ideen til at lave en serie
med briller som motiv. Det kunne spejlinger eller strukturen
af briller som var helt eller delvist til stede. Dette gav anledning
til at arbejde med forskellige indholdsniveauer og fortolkninger.
Motiverne i brillerne kunne være de tanker som personen
tænkte, eller så, eller som beskueren ville indlægge
i en begivenhed som ganske vist var skildret, men som ikke fandt
sted i billedet, men udenfor så at sige bag ved beskueren.
Landskaber.
Naturen med dens store vidder har været et tilbagevendende
motiv. Måske et udtryk for en længsel efter det store
og evige. Ligeledes blev udsigter ved havet en slags landskaber
eller "seascapes". Malerier med sejl på havet
opstod ved en tilfældighed, da en bekendt skulle have en
original gave til sin 50 års fødselsdag. Det affødte
en hel serie af marinemalerier. En del er også brudt i
formen - bogstaveligt talt som indsnit i billedfeltet - andre
følger den sædvanlige rektangulære firkant
- andre som et udsnit. Det giver en fornyet billedmæssig
spænding i et mere traditionelt tema.
Computerkunst. Der findes kunstnere som holder fast ved en gang
erhvervede holdning og udtryk. Der findes andre som er mere nysgerrige
og er optændte ved at prøve de nye teknologier.
Da computeren blev udbredt skete det som med fotografiets - her
var en masse nye billedmæssige muligheder. Det digitale
billede kunne anvendes og nye udtryk skabes. Det sidste billede
i den sag er vist ikke vist endnu. Det må dog erkendes
at den umiddelbare spontane udførelse med traditionelle
virkemidler som blyant og farve er noget hurtigere, nemmere,
direkte, på de fleste områder. Men kombination af
fotos, manipulation, tegning, mv. giver uanede muligheder for
udtryk i stor skala og for stor distribution.
Brasilien.
En lang historie. En afgørende forskel på mit alenefarliv
i gennem flere år.. Min kone er fra Brasilien. Og ny inspiration.
Landet, landskaberne, vandfaldene, menneskene, musikken. Bl.a.
er en del af de omtalte computerprints lavet efter motiver fra
Brasilien - måske er det farven, måske er det den
dynamiske streg. Det ses også i en række landskaber
med motiv fra det berømte vandfald Foz de Iguazu. Det
er blevet til mange billeder bla. en række parafraser over
den hollandske maler Eckhouts værker fra 1600-tallet digitaliseret
til det 21. Årh.
|